425-354 f.Kr.

70-19 f.Kr.

460-400 f.Kr.

310-250 f.Kr.

190-160 f.Kr.

56-117 e.Kr.

345-402 e.Kr.

31-14 f.Kr.

50-96 e.Kr.

496-406 f.Kr.

556-469 f.Kr.

4 f.Kr. - 65 e.Kr.

630-570 f.Kr.

86-34 f.Kr.

100-170 e.Kr.

348-410 e.Kr.

50-16 f.Kr.

203-120 f.Kr.

62-113 e.Kr.

23-79 e.Kr.

245-184 f.Kr.

428-347 f.Kr.

43 f.Kr. - 17 e.Kr.

342-291 f.Kr.

445-380 f.Kr.

99-55 f.Kr.

120-180 e.Kr.

59 f.Kr. - 17 e.Kr.

506-636 e.Kr.

65-8 f.Kr.

???

700-650 f.Kr.

484-420 f.Kr.

129-216 e.Kr.

480-406 f.Kr.

325-265 f.Kr.

384-322 f.Kr.

370-404 e.Kr.

106-43 f.Kr.

84-54? f.Kr.

100-44 f.Kr.

354-430 e.Kr.

189-260 e.Kr.

384-322 f.Kr.

446-386 f.Kr.

310-240 f.Kr.

120-180 e.Kr.

Tredje århundrede f.Kr.

526-456 f.Kr.

Når vi betragter skulpturer, skelner vi mellem kvindeskulpturer, kaldet kore, og mandeskulpturer, kaldet kouros.

I fremstillingen af skulpturer har man i større eller mindre grad ønsket at gengive virkeligheden (mimesis, imitatio).

Skulpturer kan have flere formål, alt efter, om de er offentlige eller private. I antikken var skulpturerne bestillingsarbejde; kunst for kunstnerens egen fornøjelse kendes ikke.

Privat arkitektur skal bruges af få og gerne afspejle ejerens status.

Offentlig arkitektur har den udfordring, at det skal kunne bruges af mange mennesker og dermed være tilgængeligt.

Militær arkitektur har først og fremmest et funktionelt sigte. Sekundært kan det bruges til at afskrække fjenden.

Mindesmærker skal gerne markere en begivenhed, person eller andet, som samfundet eller enkeltindivider har fundet det værd at huske. De skal således gerne underbygge en status.

Religiøs arkitektur bruges ofte i en rituel kontekst og kan bruges til at forstærke en religiøs følelse samt underbygge det guddommeliges autoritet.

Vi kan overordnet set inddele bygninger i fem hovedtyper: Religiøs, Mindesmærke, Militær, Offentlig og Privat.

Ved sammenligning af flere genstande fra samme periode er det muligt at identificere de tidstypiske træk og dermed kunstneres individuelle udtryk.

Menneskeskabte ting har ofte en særlig betydning for skaberen og den tid, han er en del af. Men denne betydning kan ændre sig med tiden, da genstanden, som tiden går, vil ændre kontekst og dermed betydning.

De retoriske virkemidler kan give os nogle begreber, vi kan bruge til at beskrive den påvirkning, et objekt har på os.

Mennesker og objekter indgår i et komplekst netværk af afhængigheder, der gør det muligt for dem at fungere bedst muligt.

Det kan være svært at skelne mellem, hvad man i antikken anså for fiktion, og hvad man anså for fakta. I sær tre tekstarter placerer sig i spændingsfeltet mellem fiktion og fakta: romanen, dialogen og brevet.

Vi har overleveret flere forskellige faglitterære tekster fra antikken. De strækker sig fra medicinske skrifter til matematiske afhandlinger.

I følge Aristoteles finder der inden for retorik tre tekstarter: retstalen, den politiske tale og lejlighedstalen. Hver art har sit område.

En tekstart der er beslægtet med historieskrivningen er monografien, der behandler enkeltpersoner i noget der minder om en biografi, eller enkeltbegivenheder, i noget der minder om krigsreportage, hvor der ofte er et sammenfald mellem forfatter og hovedperson.

Historieskrivning begynder med den græske forfatter Herodot, der har sat sig for at berette resultaterne af hans undersøgelser (gr. historia).

Lyrik er en tekstart, som omfatter mange forskellige teksttyper. Fælles for de mange teksttyper er brugen af versemål, selvom den konkrete rytme kan være forskellig.

Som en del af den religiøse fejring af Dionysios blev der ved de store dionysier ikke kun opført tragedier men også komedier.

Den tragiske teksttypes emne er for langt størstedelens vedkommende mytologiske fortællinger. Formen er som nævnt dialogisk.

Helteeposet er opstået på et tidspunkt, hvor dette ikke var kutyme at skrive lange digte/fortællinger ned.

Oversigt over de tragiske sagnkredse...

Antik mytologi er ikke nogen entydig størrelse, der let kan defineres og placeres, da vores kildemateriale er meget uhomogent og strækker sig fra illustrationer på krukker over korte referater og henvisninger givet en passant hos andre forfattere til referater givet af antikke mytografer...

Antik filosofi kom til udtryk i mange forskellige tekstarter. Enkelte filosofiske retninger vil derfor her kort blive skitseret som et filosofisk system uafhængigt af deres udtryksform.

Vores hukommelse er del af en større fælles hukommelse, som man kan kalde for en kulturel hukommelse...

Det dramatiske i en fortælling optræder gerne i form af en forandringer i det sociale rum i fortællingen. En sådan forandring i det sociale rum medfører en spænding, der kan føre til en konflikt mellem personerne i fortællingen...

Det fiktive adskiller sig ikke synligt fra sagprosaen, og det kan i visse tilfælde være svært at skelne den ene fra den anden. Forskellen på de to kan således ligge alene hos modtageren...

De fleste samfund producerer eller har produceret en eller anden form for litteratur, som enten er videreformidlet mundtligt eller skriftligt...

Herunder finder du en tidslinje for Perserriget.

Herunder finder du en tidslinje for Rom.

Herunder finder du en tidslinje for Grækenland.

Krige og pestepidemier skabte en religiøs ustabilitet i Kirken, der blev delt i forskellige fraktioner som katolicismen, calvinismen og protestantismen, samtidig med at det nye dannelsesideal skabte en filosofisk retning, humanismen, der havde mennesket og dets mulighed for frit at udvikle sig og blive moralsk ansvarlig ved at bruge sin fornuft i centrum...

Den ro og stabilitet, Karl den Store havde skabt, var med til at skabe en økonomisk fremgang og styrke byerne. Man søgte igen ind til byerne og arbejdede inden for et særligt område, en specialisering. Den øgede specialisering medførte et behov for flere, der kunne læse og skrive – ikke kun munke og præster...

Henimod slutningen af 500-tallet e.Kr. var Romerriget holdt op med at være en sammenhængende administrativ helhed og var nu delt i flere små, selvstændige riger. Der var tre historiske processer, der var med til at bidrage til Romerrigets undergang: delingen i en østlig og en vestlig del, folkevandring, samt kristendommen...

Reception handler således om, hvordan vi erindrer antikken. Det er derfor relevant at kende lidt til vores hukommelsessystem, da erindringens og hukommelsens funktion for det enkelte individ lader sig overføre til samfundet...

De romerske provinser blev administreret af en provinsguvernør, der fungerede som kejserens forlængede arm, og som skulle fungere både som det administrative, det juridiske og det militære overhoved. Han skulle stå for rekruttering, lønudbetaling og forfremmelser i hæren...

Hvor Roms tidlige historie var domineret af ekspansion, blev tiden efter slaget i Teutoburgerskoven i 9 e.Kr. kendetegnet ved stagnation, konsolidering og endelig opløsning. I den først lange periode fortsatte riget med at blive styret af én, der var i familie med Caesar og Augustus...

I samme periode, som Grækenland oplevede en stor fremgang, begyndte andre dele af middelhavsområdet at røre på sig. De gamle kulturer i Ægypten og Mesopotamien kom under pres, og en ny magtfaktor opstod i vest...

Efter diadokerne havde delt Alexanders rige mellem sig, nåede den græske kultur sin hidtil største udbredelse fra det sydlige Asien (det indo-græske rige og Bactria), over det sydvestlige Asien (seleukideriget), det nordøstlige Afrika (Ptolemæerriget), Grækenland/Makedonien og det sydlige Italien og Sicilien.

Efter perserkrigene (480-79 f.Kr.) brugte Athen sin succes med flåden til at oprette det deliske søforbund, hvor de deltagende bystater var med til at finansiere den athenske flåde mod at kunne få hjælp fra Athen i tilfælde af krig...

Religion i antikken bestod først og fremmest af kommunikation mellem mennesker og “ikke-usandsynlige eksistenser” såsom guder, afdøde forfædre (aner), nymfer, naturkræfter… Kommunikation er begrænset af to faktorer: Tid og rum...

De tidligste økonomiske transaktioner begyndte mellem individ og tempel, hvor små symboler markerede, hvilken “vare” der var tale om, og antallet svarede til antallet af symboler. Som disse symboler blev mere abstrakte, udviklede det sig til et skriftsprog...

På et overordnet plan er det muligt at inddele de politiske styreformer i tre: Monarki (tyranni), hvor én person har magten. Aristokrati (oligarki), hvor flere personer har magten. Demokrati, hvor et flertal af de stemmeberettigede har magten.

Geologisk set dækker Middelhavet (også kaldet det euroafrikanske Middelhav) strækningen fra Gibraltarstrædet, der adskiller Spanien fra Marokko, til Dardanellerne ved Tyrkiets sydvestkyst, og er afgrænset af Europa, Mellemøsten og Afrika.

Geologisk set dækker Middelhavet (også kaldet det euroafrikanske Middelhav) strækningen fra Gibraltarstrædet, der adskiller Spanien fra Marokko, til Dardanellerne ved Tyrkiets sydvestkyst, og er afgrænset af Europa, Mellemøsten og Afrika.

Perioden hører til den geologiske æra, der kaldes for holocæn. Holocæn begyndte ca. 10.000 f.Kr. ved den sidste istids afslutning og løber frem til i dag...

I løbet af bronzealderen (ca. 3000-1000 f.Kr.) havde den minoiske kultur (med hovedsæde i Knossos på Kreta) og den mykenske kultur (med hovedsæde i Mykene på Peloponnes) etableret sig som handelspartnere med Ægypten og Mesopotamien...

Efter invasionen fra “havfolket” opstod der i de græske bystater en ny form for fællesskab, som man ikke kendte fra de store stater i Østen. Den græske bystat (gr. polis) bestod af en by med opland (gr. chora), den landejende elite mødtes for at vælge en konge, der fungerede som den første blandt ligemænd...

I denne periode kommer vi til den del af den græske historie, hvor vi begynder at have skriftlige vidnesbyrd. Især to byer udviklede sig til at blive meget vigtige for grækerne, nemlig Delfi og Olympia...

Omkring 1000 f.Kr. var de to store riger i Mesopotamien og i Ægypten veletablerede med en stærk infrastruktur og centraladministration. Men de var begyndt at komme under pres fra andre småstater, og de var blevet destabiliseret af de uroligheder, der kendetegnede perioden op til år 1000 f.Kr.