Epos

Et epos er kendetegnet ved at være komponeret på heksameter (seks versefødder). Det vil sige en rytme, der benytter det græske og latinske sprogs skelnen mellem lange og korte vokaler til at skabe en rytme, der veksler mellem lange og korte stavelser. På dansk bliver denne rytme gerne gengivet som vekslen mellem trykstærke og tryksvage stavelser. Grafisk bliver trykstærke/lange stavelser gengivet med en streg og tryksvage/korte stavelser med en bue. Det gør sig endvidere gældende at to tryksvage/korte stavelser kan udskiftes med en lang. Dette giver følgende muligheder for at skabe et heksameter vers:

– ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪ ∪ – ∪

Heksametret skaber en rytme, der gør det lettere at huske versene. Særlig to forskellige teksttyper, helteeposet og det didaktiske epos, benytter sig af heksametret.