Perioden hører til den geologiske æra, der kaldes for holocæn. Holocæn begyndte ca. 10.000 f.Kr. ved den sidste istids afslutning og løber frem til i dag...
Perioden hører til den geologiske æra, der kaldes for holocæn. Holocæn begyndte ca. 10.000 f.Kr. ved den sidste istids afslutning og løber frem til i dag. Det kan diskuteres, om vi befinder os i anthropocæn, det vil sige en geologisk æra, hvor menneskets aftryk på naturen er kraftigere end naturens egen og derfor har været med til at ændre de klimatiske og geologiske forhold. Fortalere for anthropocæn har dog svært ved præcist at afgrænse begyndelsen på æraen. Alt fra indførelsen af landbrug ca. 10.000 f.Kr. til de første atomprøvesprængninger i 1945 har været foreslået. Æraen kan underinddeles i fem mindre enheder:
.png)
Den subatlantiske periode havde i begyndelsen et forholdsvist stabilt klima uden stor solaktivitet. I slutningen af perioden fra ca. 100-400 e.Kr. var den romerske varmeperiode. Det betyder, at en del af de afgrøder og leveforhold, man kendte fra Middelhavet, kunne eksporteres længere nordpå.
Den klimatiske grænse, der deler Middelhavet i tre, Atlanterhavets klima (koldt og vådt), kontinentets klima (varmt og fugtigt) og Middelhavets (varmt og tørt), befandt sig i det nordlige Frankrig, hvilket betød, at det europæiske kontinent oplevede et langt tørrere og varmere klima end tidligere.
Dette kan have haft en positiv effekt på spredningen af middelhavskulturerne til resten af Europa, da de eksporterede varer, der var optimeret til de klimatiske forhold.
