Religiøs arkitektur bruges ofte i en rituel kontekst og kan bruges til at forstærke en religiøs følelse samt underbygge det guddommeliges autoritet.
Religiøs arkitektur bruges ofte i en rituel kontekst og kan bruges til at forstærke en religiøs følelse samt underbygge det guddommeliges autoritet.
De græske templer bliver inddelt efter søjlernes placering i forhold til templets hovedbygning. Hovedbygningen består af:
.png)
Hovedrum, hvor kultstatuen med mere befinder sig. Nogle gange findes der i naos et særligt aflukke kaldet adyton.
.png)
Forrum foran naos, som kan afsluttes i to anter, der går ud fra pronaos som to rektangulære fremspring.
.png)
Rum bag naos, som svarer til et aflukket adyton.
Hovedbygningen befinder sig på en trappeformet sokkel, kaldet krepis, hvor det øverste trin, som søjlerne hviler på, kaldes stylobat eller stereobat. Denne sokkel buer på nogle templer opad mod midten for at modvirke den optiske illusion, at synke mod midten.
Som sagt inddeles græske templer efter søjlernes placering, og vi skelner f.eks. mellem:
Antetempel med søjler mellem anterne i pronaos.
Dobbelt antetempel med søjler mellem anterne i pronaos og opisthodomos.
Prostylt tempel med søjler foran pronaos.
Amfiprostylt tempel med søjler foran pronaos og opisthodomos.
Peripteralt tempel med søjler hele vejen rundt.
Dipteralt tempel med to søjlerækker hele vejen rundt.
.png)
Rundtempel har en rund cella og søjler hele vejen rundt.
Templet var placeret i et indviet område, kaldet temenos, der omfattede et alter samt en peribolos, en mur, der afgrænser det hellige område. Temenos og alt på den blev betragtet som gudens ejendel og derfor under dennes beskyttelse. Templet var gudens bolig (naos er således afledt af det græske ναω, “jeg bor”).
Som gudens bolig skulle templet vise, hvordan makrokosmos og mikrokosmos spejles i hinanden. Udsmykningen knytter sig dermed gerne til gudernes sejr over kaotiske elementer. Templer blev bygget både på byens akropol og i landskabet. Over søjlernes kapitæl findes entablementet, der består af arkitrav, frise, tandsnit, cyma reversa, geison, cyma recta og tympanon. Ved en dorisk søjle består frisen af metope med eller uden skulpturel udsmykning og triglyf. Ved en ionisk søjle vil frisen bestå af en skulpturel udsmykning. Tympanon indeholder gerne en skulpturgruppe.
Alteret er det sted inden for et helligt område (temenos), hvorpå man bragte ofre til guderne. I alle de store helligdomme har der været et alter, der kunne udvides til et monumentalt byggeri, omkranset af bygninger med friser. Altre havde ofte en firkantet form.
