Vi kan overordnet set inddele bygninger i fem hovedtyper: Religiøs, Mindesmærke, Militær, Offentlig og Privat.
Vi kan overordnet set inddele bygninger i fem hovedtyper:
De forskellige typer vil hver have en overvægt af en af de retoriske virkemidler, sådan at vi igennem bygningens arkitektur kommer til at underbygge den følelse, vi helst skulle føle i forbindelse med en bygning. Ethos vil således gerne være dominerende i forhold til militære, offentlige og religiøse bygninger, da de skal understrege bygherrens autoritet. Pathos vil dominere mindesmærker, da de skal vække særlige følelser i os. Logos kan have en fremtrædende rolle i privat arkitektur, særligt i forbindelse med boligbyggeri, der skal kunne huse mange individer. Men ved større villaer, gårde osv. vil ethos også spille en stor rolle, da boligen således afspejler indehaverens status i samfundet.
I den antikke verden benyttede man sig af fire forskellige måder at udsmykke søjler på: såkaldte søjleordener. De enkelte søjleordener kan kendes fra hinanden på deres kapitæl.
.png)
Består af en echinus nederst og en abakus (dækplade) øverst.
Består af en bladkrans med en volut ovenover, mellem volutterne findes en æggestav, og øverst er abakus.
Består af en nedre og en øvre bladkrans, volut, helix og en abakus.
Består af akantusblade, astragal, echinus med æggestav, stiliserede blomster og abakus.
Disse fire søjleordener blev brugt til alle bygningstyper. Søjlerne blev gerne konstrueret sådan, at deres diameter gradvist blev mindre opadtil for at modvirke indtrykket af at bue indadtil. Denne optiske korrektion kaldes entasis. De blev gerne placeret, så de hældte mod hinanden for at give indtryk af at stå vinkelret på fundamentet.
