KG.5 Økonomien

De tidligste økonomiske transaktioner begyndte mellem individ og tempel, hvor små symboler markerede, hvilken “vare” der var tale om, og antallet svarede til antallet af symboler. Som disse symboler blev mere abstrakte, udviklede det sig til et skriftsprog...

Course Outcome
Write a succinct summary of what the student can hope to take away from completing this course. Be clear, concise and objective.

De tidligste økonomiske transaktioner begyndte mellem individ og tempel, hvor små symboler markerede, hvilken “vare” der var tale om, og antallet svarede til antallet af symboler. Som disse symboler blev mere abstrakte, udviklede det sig til et skriftsprog. Desuden udviklede man et kalendersystem, der gjorde det lettere at gentage økonomiske hændelser som skatteopkrævning, og det var tit med et antal dage, som var lette at regne med (f.eks. 360-dageskalenderen i Babylon, hvor man udviklede astronomiske dagbøger, som man anførte astronomiske og økonomiske data i).

I begyndelsen ydede man hjælp til sine naboer og venner. Men, som i tilfældet med templerne, hvor den sociale distance mellem parterne er stor, opstår kontrakter og renter som et incitament for långiver til at låne ud til låntager. De tidligste lån var primært til forbrug, men senere begyndte man at låne til produktion. Med tiden begyndte den økonomiske elite at samle sine ressourcer i selskaber for at dele den økonomiske risiko ud på flere. Dette skabte et behov for at have love for sådanne selskaber, måder og midler at holde regnskaber på samt en økonomisk forståelse blandt de involverede.

Sølv blev hurtigt det metal, en vares værdi kunne omregnes i. Athens sølvminer i Laureion blev derfor hurtigt en stor fordel. Med de demokratiske reformer i Athen skabte man standarder for mål og vægt samt en statskasse, alle skulle betale til, og som skulle dække udgifter til offentlige byggerier. Athen var afhængig af kornimport fra andre egne af Middelhavet eller Sortehavet for at kunne brødføde sin befolkning. Oprindeligt var det monarken eller staten, som handlede med andre monarker eller stater, men i Athen blev opgaven varetaget af privatpersoner. Ikke kun kornimport, men også fabrikation af skjolde og udvinding af sølv var privat finansieret, og staten kunne pålægge en person at medfinansiere religiøse fejringer (liturgi) – en praksis, hvor en pludselig økonomisk byrde enten som en liturgi eller en “god handel” gjorde det om ikke nødvendigt så i det mindste attraktivt at låne penge.

Til dette formål udviklede man trapeza (bord), der var vekselererboder, hvor trapezitai (vekselerer) tog imod indlån og foretog udlån og kunne regne om til sølv. Såfremt et skib gik under, havde långiver tabt sin investering, da lånet havde karakter af bodmeri, hvor panten var selve skibet. Systemet byggede på personlig tillid mellem parterne og brugte statens domstole til at mægle i stridigheder og trapeza til at holde regnskab. Hele systemet blev understøttet af den athenske møntfod bestående af en sølvmønt med et billede af enten Athene eller en ugle og bogstaverne ΑΘΕ stemplet på.

Athens tetradrachme, ukendt proveniens, 16,85 g.​
©
Marie-Lan Nguyen

Den athenske tetradrakme var en succes og blev standardenheden i det meste af Middelhavet (den blev endda kopieret i Babylon), indtil den blev erstattet af den romerske denarius.​

Metellus Scipio denarius, ukendt proveniens​
©
CNG

Kejser Tiberius denarius, ukendt proveniens​
©
DrusMAX​

Den romerske stat byggede videre på de samme økonomiske principper som Athen, men valgte at udlicitere størstedelen af sine opgaver til private virksomheder, drevet af den romerske middelklasse, da det var ulovligt for den højeste klasse at drive virksomhed. Dens medlemmer kunne dog fungere som långivere og dermed medfinansiere de selskaber, der bød ind på opgaverne.

Behovet for en bank til at holde en konto, yde lån og opbevare penge blev varetaget af en gruppe kaldet argentarii, der havde forretninger ved de fleste havne og torve. Partnerskaber blev indgået mellem personer, der stolede nok på hinanden til at dele personlige og finansielle informationer. Alligevel udviklede selskaberne sig til en størrelse, der minder om moderne aktieselskaber, hvor den enkelte aktionær er en passiv modtager af overskuddet og frit kan sælge sin aktie uden juridiske konsekvenser for selskabet.

Vi har dermed fået lagt fundamentet for den moderne økonomi: bankvirksomhed og aktieselskaber. Den økonomiske fremdrift havde dog konsekvenser. Grønlandske iskerneboringer viser en øget koncentration af bly i perioden fra ca. 680 f.Kr. til 193 e.Kr. med et lavpunkt i år 473 e.Kr. En lignende koncentration findes først i det 12. årh. Dette er et tegn på den høje aktivitet i minerne i antikken og et tegnpå luftforurening.