Efter invasionen fra “havfolket” opstod der i de græske bystater en ny form for fællesskab, som man ikke kendte fra de store stater i Østen. Den græske bystat (gr. polis) bestod af en by med opland (gr. chora), den landejende elite mødtes for at vælge en konge, der fungerede som den første blandt ligemænd...
Efter invasionen fra “havfolket” opstod der i de græske bystater en ny form for fællesskab, som man ikke kendte fra de store stater i Østen. Den græske bystat (gr. polis) bestod af en by med opland (gr. chora), den landejende elite mødtes for at vælge en konge, der fungerede som den første blandt ligemænd. I de græske bystater langs den ægæiske kyst blev eliten stadig kaldt basiledai (kongelige), sandsynligvis som et bevis på deres magt til at vælge en konge. Eliten fungerede som politiske og religiøse ledere i sådan en polis, og der opstod en hård konkurrence mellem de enkelte familier (gr. oikoi), som kunne føre til hårde interne kampe (gr. staseis). Som konsekvens af sådanne magtkampe kunne det være belejligt at rejse ud og begynde forfra eller forsøge lykken som lejesoldat. Det er således i begyndelsen af perioden, at grækerne begynder at kolonisere det meste af den vestlige del af Middelhavet og Sortehavet, og vi finder graffiti fra græske lejesoldater i Ægypten.
De enkelte bystater indgik i et netværk af alliancer, der skabte en uvant statsdannelse. De græske kolonier lader til at have været forholdsvis fredelige og primært koncentreret om kysterne, da man ikke trængte længere ind i landet. De to gamle helligdomme ved Didyma og Efesos er meget sigende for, hvordan grækerne tilpassede sig omgivelserne. Helligdommen i Didyma var knyttet til to hellige kilder og et orakel, som af grækerne blev helliget til tvillingerne Apollon og Artemis. Der blev bygget et peripteros-tempel, og oraklet fortsatte. I Efesos blev der dyrket flere forskellige kvindelige guddomme, som grækerne “samlede” i Artemis den mangebrystede.
Kong Kroisos byggede et kæmpe tempel til hende, som skulle udkonkurrere de templer, de fri græske bystater, Samos og Milet, var begyndt at bygge. Grækerne lod sig inspirere af de folkeslag, de kom i kontakt med, hvilket bl.a. også ses i deres tilpasning af alfabetet til en alfabetskrift i stedet for en logografisk skrift i kunsten og i arkitekturen.
Dette ses måske tydeligst hos en af periodens mest succesfulde bystater, Milet. Milet er den sydligste af de bystater, der blev grundlagt på Tyrkiets vestkyst, Ionien. Den havde allerede eksisteret siden bronzealderen; der findes henvisninger til den i de assyriske rigsarkiver (Millawanda i Ahhijawa, som gerne forstås som achaernes Milet). Grækerne i Milet kom i kontakt med alfabetet fra fønikerne, matematikken fra babylonerne og mønter fra lydierne. Milet var et kulturelt knudepunkt, og det er dér, nogle af de tidligste naturfilosoffer opstår: Thales fra Milet forudså en solformørkelse i 585 f.Kr., men også Anaximander og Anaximenes samt Hippodamos, der blev tilskrevet opfindelsen af den hippodamiske byplan, selvom Milet allerede havde en sådan byplan, inden han blev født.
Den tidligste arkitektur i det græske område af Middelhavet knytter sig til den minoiske og den mykenske kultur i en periode fra ca. 1600-900 f.Kr. og er den periode, der lettest lader sig forbinde til de græske myter om f.eks. Theseus og Minotaurus, Iliaden og Odysseen. De arkæologiske levn viser, at det var paladskulturer, hvor paladset spiller en central rolle med klart afgrænsede rum til sine forskellige funktioner – religiøse såvel som administrative. I den følgende periode lader helligdommene til at have fået større og større betydning.
Skulpturer var ofte monumentale, dvs. højere end et naturligt menneske. Kroppen og kropsdele bliver præsenteret meget simpelt i de geometriske former, delene består af.
Udsmykningen af vaser koncentrerer sig i begyndelsen om at understrege vasens form ved at markere mundingen, halsen, skuldrene og så videre, og hele vasen bliver således inddelt i bånd af geometriske former, og der er ikke givet megen plads til dekorationer af levende væsner. Illustrationerne er meget geometriske i deres udtryk, sådan at levende abstraheres til geometriske former.
