Tankerne med projektet her har været at skabe et undervisningsmateriale, der for det første udnytter det digitale medie efter bedste evne, og vi har dermed forsøgt at bryde med “bogtanken” ved, at de enkelte afsnit gerne skulle kunne læses selvstændigt, sådan at den enkelte underviser selv kan vælge, hvilke afsnit vedkommende ønsker at bruge. Et andet ønske har været at give eleverne et analyseredskab, som kan sætte dem i stand til at beskrive og diskutere den materielle kultur. Vi har her valgt at tage udgangspunkt i de retoriske virkemidler, som mange elever kender til allerede inden, de begynder på gymnasiet. Når man derudover tænker på, hvor skolet antikkens mennesker var i retorik, er det ikke usandsynligt, at de selv kan have haft dem in mente enten bevidst eller ubevidst. Et tredje ønske har været, at give muligheden for at kvalificere læreplanens mulighed for at betragte den antikke kulturs betydning i globalt perspektiv. Det sidste har gjort, at det har været nødvendigt at lave en periodeinddeling, som i første omgang bryder med de traditionelle opdelinger i mykensk, arkaisk, klassisk etc., da disse kun giver mening i en græsk kontekst. Betegnelserne er dog ikke helt fjernet, men det vil være op til den enkelte underviser at forklare, hvorfor arkaisk tid ikke slutter præcis i år 500 f.Kr., men 479 f.Kr. Dette åbner for en diskussion af de arbitrære og i nogen grad æstetisk bestemte opdelinger, vi benytter. Desuden har vi ønsket at illustrere teksten så meget som muligt, så svage læsere forhåbentlig kan finde en støtte i illustrative figurer. Det drivende ønske har været at give den enkelte størst mulig frihed til at sammensætte præcis det materiale, som kan facilitere undervisningen.
I sin nuværende form giver materialet en oversigt over Middelhavets historie samt dets materielle kultur. På sigt vil der komme afsnit om den litterære kultur samt antikkens receptionshistorie.
